18-10-2022

TecKart P2 som årets resultat i DEC grp 4

Teamets sidste løbsweekend i 2022 blev kørt den 15-16 OKT 2022 på Padborg Park.

Finaleløbet er det afsluttende løb for Danish Endurance Championship hvor de sidste point skal uddeles i forhold til klassesejrene for hele året. Samtidig køres der selvfølgelig også for de enkelte heatsejre.

TecKart’s racer var blevet optimeret en smule for at kunne hamle op med de andre biler i klassen, som ligger langt over de 300 Hk som vi har. Resultatet viste sig at være rigtig godt, idet raceren i begge tidstagninger kom ind på P2 i klasse DEC4 (ud af 5 deltagene) samt P5 i den samlede stilling (ud af 20 deltagere). Så temmelig godt.

Det betød at TecKart’s MitJet racer skulle starte på P5 ved det første heat om lørdagen. Da starten gik lå vi rigtig godt i det første sving, med os på indersiden og en KTM racer på ydersiden, men en Seat fra DEC3 klassen havde fået kørt sig op på indersiden hvorefter han fortsatte uden at bremse lige ind i siden på vores racer, som efterfølgende blev skubbet ud i KTM raceren.

Desværre betød det at vi måtte udgå fra resten af weekendens løb, med en racer som skal totalt genopbygges. Men.. på trods af uheldet kan teamet glæde sig over at have point nok til at blive P2 i DEC4 klassens samlede resultat for året.

Så tillykke til de to kørere; Martin Gøtsche og Nanna Gøtsche samt deres mekanikere og supportere igennem året; Ivan, José, Manuel, Tina, Eva, Andreas og Steffen – Super godt arbejde.