27-06-2022

Endnu en super løbsweekend på Jyllandsringen

TecKart Racing stillede op til endnu en afdeling af Danish Endurance Championship som denne gang blev kørt med 25 deltagende racere på FDM Jyllandsringen den 24-26 JUNI 2022.

Martin og Nanna Gøtsche delte bilen igennem weekendens 2 x kvalifikationsløb og 2 x langdistanceløb.

Det var noget af en hård weekend med masser af varme og vindstille vejr, så temperaturen både i telt og racer var temmelig høj, men aligevel kørte de to kørere godt støttet af mekaniker/supportteamet, nogle flotte placeringer hjem.

Resultatet endte med en 2. plads i DEC4 divisionen i det første løb som blev kørt om lørdagen, og søndagens løb endte endnu bedre, nemlig med en flot 1. plads i DEC4 samt 4. plads i den samlede stilling, kun overgået af en KTM GT2 racer samt 2 stk Lamborghini.

Tillykke til teamet; Martin, Nanna, Ivan, Tina, Andreas, Steffen og Steen.